Nyhedsbrev Tilmelding Log på
  • Forside
  • Bliv Medlem
  • Bliv Frivillig
  • Nyheder
  • Forældreinfo
    Etisk Kodeks regler
    Etiske kodeks regler
    Info
    Nuværende spil
    CS:GO
    Hvad er CS 2
    Fortnite
    Hvad er Fortnite
    Kontingent
    Hvordan betales kontingent/oprette forældre profil Kontingent sats
    Esport Vesthimmerlands primære formål
  • Kalender
  • Sponsorer
  • Klubben
    • Bestyrelse
    • Træner kontaktperson/trænerer
    • Generalforsamlinger/referater - vedtægter
    • Sponsorudvalg
    • Historien bag
    • Webmaster

Formandens beretning - generalforsamling 28 feb. 2026

2. mar. 2026, kl. 11.38


Bilag til Referat – Generalforsamling 2026.02

Formandens beretning 2025


Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til den siddende bestyrelse for opbakningen og de mange

gode og konstruktive snakke til møder og arrangementer i det forgangne år. Det er en fornøjelse

at arbejde sammen med et engageret hold, der vil klubben det bedste.


Esport i Nordjylland – en svær tid

Esporten har generelt oplevet tilbagegang i Nordjylland, hvilket også har kunnet mærkes lokalt. På

landsplan ser vi dog fortsat fremgang, og det viser, at potentialet stadig er stort – også for os.

Det giver motivation til at fortsætte arbejdet med at udvikle klubben og skabe gode rammer for vores medlemmer.


Aktiviteter i det forgangne år

Fortnite holdet

• Vi sagde tak til Allan (Farstress) efter en del år i klubben og for hans tro tjeneste.

• Vi har introduceret ”Fortnite Heroes”, hvor der arbejdes med:


Ordentligt sprog, Fokus i spillet, Kammeratskab og holdånd

Vi arbejder hen imod at spille mod andre lokale klubber – i første omgang Støvring Esport.

Deltagelse i flere turneringer.

Holdet har haft et stabilt medlemstal hen over året.


Social Gaming holdet

• “Sandkassen” er blevet til Social Gaming.

• Vi har haft udfordringer med tilgang og med at få besat alle pladser, men det ser heldigvis lysere ud i 2026.

• Roblox fylder en del, og vi har fortsat fokus på, hvad der foregår i spillet – ikke mindst under træning.


Valorant holdet

Holdet er desværre blevet lukket ned grundet manglende tilslutning.


CS / Old Boys holdet

Kører stabilt torsdag aften med en fast kerne af spillere.


Fælles for alle hold gælder, at vi meget gerne vil have flere medlemmer og fortsat arbejde med rekruttering.

Vi har ligeledes været nødsaget til at strukturere nogle af vores hold anderledes ift. tidligere, således der tages hensyn til vores stille medlemmers behov. I den ombæring er der gjort brug af Bent som hjælp, til opdelt træning – tak til Bent.

Arrangementer i årets løb

• By Night

• LAN i vinterferien – 22.02.2025 (udsolgt +2 på venteliste)

• LAN i sommerferien – 02.08.2025 (9 deltagere +2)

• LAN i efterårsferien – 17.10.2025 (udsolgt +1)

• LAN i juleferien – 29.12.2025 (udsolgt)


Det er tydeligt, at vores LAN-arrangementer fortsat er populære og et vigtigt samlingspunkt for

både medlemmer og nye deltagere.


Samarbejde med skoler og SFO’er

• SFO Vulkanen har været på besøg fire gange og spillet med os.

• Specialklassen fra Aars Skole har været på besøg og bidraget med herlige personligheder – blandt andet Svend, som har sat sit positive præg på klubben.

• - 10 klassecentret har haft to studerende i praktik, som har fået indsigt i foreningslivet hos os.

Det betyder meget for os at kunne åbne dørene og vise, hvad foreningsesport kan.


Økonomi og sponsorer

Økonomi har ligeledes været et gennemgående tema i 2025. Der har været nedgang i medlemmer og dermed også aktiviteter.


Sponsorer

Vi har været så heldige at vi i 2025 har fundet række sponsorer, som vi utroligt glade for og takker

rigtig meget

• Sparekassen Danmark

• Østrup Autouphug

• AutoAars

• Home


Fonde

Ligeledes har vi været heldige med en række fonde 2025 som har valgt at tildele fondsmidler til

vores lille klub – Dem er vi ligeledes utroligt glade for og takker rigtig meget

• Nibefestival Fonden – 25.000 kr.

• Nordea Fonden – 25.000 kr.

• Norlys Vækstpuljen – 35.000 kr.

• Sparekassen Danmark Fonden Himmerland – 11.000 kr.

• Sparekassen Danmark Fonden Himmerland – 6.000 kr.


Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi har modtaget. Den er afgørende for, at vi kan udvikle

klubben og skabe gode oplevelser for vores medlemmer.


Afslutning

Når jeg ser tilbage på 2025, har det været et interessant og spændende år med mange oplevelser

– både i bestyrelseslokalet og sammen med vores medlemmer samt gæster til vores arrangementer.

Der har været udfordringer, men også mange lyspunkter. Vi står på et solidt fundament og har

fortsat ambitioner for klubbens udvikling i det kommende år.

Tak til alle medlemmer, frivillige, samarbejdspartnere og sponsorer for jeres opbakning.

Vi ser vores TAK for 2025 video der beskriver året meget godt


Video finder du længre nede på forsiden, samt på vores facebook - under udvalgte

De seneste nyheder Alle
Vi er helt oppe at køre og samtidig dybt taknemmelige! 🙌
🚨 WOW 🚨 Vi er helt oppe at køre og samtidig dybt taknemmelige! 🙌 Vi har netop modtaget 50.000 kr. fra Sparkassen Danmark Fonden Himmerland til fornyelse af vores "maskinpark" 🎮🔥 Det betyder, at vi nu for alvor nærmer os den helt sto...
Formandens beretning - generalforsamling 28 feb. 2026
Bilag til Referat – Generalforsamling 2026.02 Formandens beretning 2025 Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til den siddende bestyrelse for opbakningen og de mange gode og konstruktive snakke til møder og arrangementer ...
Referat fra Generalforsamling d. 28 februar 2026
Esport Vesthimmerland Referat – Generalforsamling 2026.02.28 kl. 13.00 Dato 2026.02.28 Mødested Bymidten 7, 9600 Aars Referent Lasse Bønnerup Mødedato 2026.02.28 Dagsorden med sort tekst Referat med fed sk...

Esport Vesthimmerland - Din esports forening i Vesthimmerland - Bymidten 7, 9600 Aars 

mail: Mail@esportvh.dk - CVR Nummer: 38978446

Andre sider fra Holdsport
  • Klubadministration af Holdsport